Month september 2019

Month september 2019

Debat: Ngo’er skal være de fedeste at samarbejde med, hvis et partnerskab skal fungere

blog, News, timeline
featured image

Udgivet på Altinget.dk her.

Af Jesper Mørk
Stifter af Krydsfeldt

Partnerskaber mellem virksomheder og ngo’er er i disse år inde i en rivende udvikling. Både fokus og interessenter stiger støt, og udviklingen vil med al sandsynlighed fortsætte de næste år grundet den stærke forankring i FN’s 17 verdensmål.

Men hvordan ser fremtiden for partnerskaberne mellem virksomheder og ngo’er ud mere konkret? Det har jeg nogle bud på.

Der kommer ikke penge på bordet til at starte med
Vi ser for tiden at store virksomheder samarbejder med relativt små ngo’er. Det gør de for at øve stor indflydelse på samarbejdet, og fordi brandingudbyttet ikke er væsentligt større ved at samarbejde med en stor ngo.

Eksempler er LB Forsikring & Lær for livet, Netto & Fødevarebanken og Berendsen & I Tråd Med Verden. Det kommer til at fylde endnu mere i fremtiden.

Vi vil endda nok komme til at se virksomheder etablere deres egne “ngo’er”, fordi det igen giver mulighed for større indflydelse. Et eksempel på den løsning er Grundfos’ Water2Life-projekt.

Det kan sagtens vise sig at være en bedre investering end at kaste en masse penge efter en ngo, som alligevel ikke er dygtig til at samarbejde.

Det giver meget lidt mening for virksomheder at møde op med mange tusinde kroner til det første møde med en ngo. Dog er det alligevel det, ngo’erne vidt og bredt håber på, og netop dette manglende interessefællesskab truer med at gøre ngo’erne svære at samarbejde meningsfuldt med.

Virksomhederne er vejen til ekspertise 
Læg dertil, at de 50.000 kroner, virksomhederne i bedste fald vil donere som indledning til et samarbejde, betyder meget lidt for ngo’erne, som reelt har brug for millioner af kroner til at gøre den forskel, de er sat i verden for.

Derfor siger jeg: Søg millionerne hos fondene, og søg i stedet ekspertisen og handlekraften hos virksomhederne. Den model vil i fremtiden have langt større gang på jord.

Mere sandsynligt er det, at der kan opnås enighed om, at virksomheder donerer et årsværk i form af en medarbejder, som bliver dedikeret til det projekt, ngo’en og virksomheden bliver enige om at føre ud i livet. Med denne model bliver virksomhedens kompetencer virkelig integreret i samarbejdet, samtidig med at ngo’en får øget sin kapacitet, som i høj grad er en central udfordring for mange ngo’er. Tænk kapacitet over likvider.

Ngo’er kan undværes
Sandheden er, at ngo’er mange gange kan undværes i samarbejder for en bedre verden. Hvis ikke ngo’en er en særlig god samarbejdspartner og kan give adgang til særlig impact, udbredelse og co-branding, kan virksomheder faktisk gøre meget selv.

Derfor kommer vi også til at se flere eksempler på, at virksomheder går sammen med andre virksomheder og sætter tryk på eksempelvis den grønne omstilling. Historien er god, selvom en ngo ikke ratificerer projektet, som de to virksomheder engagerer sig i.

Min anbefaling til virksomhederne er at overveje, hvem de får mest ud af at samarbejde med, når det kommer til samfundets udfordringer. Og for ngo’erne er anbefalingen at sørge for at gøre sig uundværlige og særligt interessante for virksomheder at samarbejde med.

Den bedste mulighed, ngo’erne har, er at være virkelig gode samarbejdspartnere. Det skal være særligt værdifuldt og interessant at mødes og være i dialog med ngo’erne. Ellers lader virksomhederne være.

Ngo’er skal være fede at arbejde med
Derfor vil jeg gentage det, jeg har sagt før: Det vigtigste konkurrenceparameter ngo’erne imellem er, hvor fede de er at samarbejde med.

Hvordan går I til samarbejdet på en måde, som gør, at virksomhederne for alt i verden ikke vil lade jer slippe fra dem? Det er det spørgsmål, ngo’er bliver nødt til at stille sig selv og finde gode svar på for at blive relevante at samarbejde med i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at der kan skabes værdi i partnerskaber mellem virksomheder og ngo’er. For begge sider af bordet.

Den traditionelle tilgang kommer dog ikke til at skabe de eftertragtede resultater i fremtiden. Umiddelbart ligger den herved største risiko, men også mulighed, hos ngo’erne, som jeg derfor her appellerer til: Sørg nu for at lægge om i tide og blive de absolut fedeste at samarbejde med!

Debat: Partnerskaber på tværs af sektorer er altafgørende for en bæredygtig fremtid

blog, News, timeline
featured image

Udgivet på Altinget.dk her.

Af Lasse Alfastsen, Mie Brandstrup og Jesper Mørk
Hhv. social iværksætter og ejer af Bæredygtig Kommunikation, journalist og ejer af Genlyd, og krydsfeltskonsulent og ejer af Krydsfeldt.

Virksomheder og organisationer står over for et valg: Business as usual eller en ny vision for verden. Sammen repræsenterer de håbet om en bæredygtig verden frem mod og efter 2030. Én ting er dog sikkert: Vi når kun derhen, hvis vi står sammen og handler i fællesskab.

Derfor er verdensmål nr. 17 “Partnerskaber for handling” altafgørende. Det er kun muligt at sætte tilstrækkeligt tryk på den bæredygtige omstilling, hvis vi gør det sammen. På tværs af sektorer, særinteresser og politiske skel.

Fem ledere udtaler sig om succesfulde partnerskaber
Men hvordan skaber man værdifulde partnerskaber, der reelt bidrager til den bæredygtige omstilling? Og hvordan sikrer man et effektivt samarbejde som privat virksomhed og civilsamfundsorganisation?

Dét satte vi os for at undersøge under årets Folkemøde på Bornholm, der for første gang havde verdensmålene som hovedtema, ved at podcast-interviewe ledere fra fem store virksomheder og organisationer.

Fem aktører, der fylder meget i deres felt, og som hver især har stor indflydelse på, hvordan Danmark bidrager til at indfri verdensmålene i det næste årti. De fem virksomheder/organisationer er Care Danmark, Ørsted, Globalt Fokus, Netto og Dansk Industri.

Store muligheder og mange udfordringer i partnerskaber
Man kan opsummere behovet for og mulighederne ved partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og private virksomheder som en tvingende nødvendig handling og en potentiel værdifuld strategisk mulighed.

Det er både ledere, eksperter og medarbejdere som oftest enige om. Men til trods for den potentielt store værdi som et strategisk og effektivt koordineret partnerskab på tværs af sektorer kan skabe, er der mange bump på vejen.

Alt for ofte ender partnerskaber, før de for alvor kommer i gang. Dermed risikerer begge parter at spilde en masse ressourcer, som kunne være brugt anderledes.

Og selvom de involverede medarbejdere ofte gennemgår en værdifuld læringsproces, er ingen tjent med udsigtsløse partnerskabsmodeller – slet ikke hvis de kunne være undgået.

Så hvordan sætter man ind over for disse udfordringer, og hvad er de rigtige løsninger, der sikrer, at ressourcerne bliver brugt effektivt, og at begge parter får noget ud af partnerskabet

Mange af de samme udfordringer går igen
Der er flere forskellige grunde til, at tværsektorielle partnerskaber ikke lever op til sit potentiale. Historien har det som bekendt med at gentage sig, og det er ofte mange af de samme udfordringer, der går igen.

Manglende rammesætning og forventningsafstemning om partnerskabet er ofte kilde til, at partnerskaber mislykkes. Det samme gælder for de to sektorers forskellige styringsmekanismer og sprog, som ikke altid supplerer hinanden optimalt.

Samtidig oplever de involverede også, at man ikke i tilstrækkelig grad forstår hinandens organisationer undervejs i forløbet og derfor kolliderer.

Men der er også mange partnerskaber mellem forskelligartede aktører, der lykkes. Dét er de fem organisationer/virksomheder, vi har interviewet, gode eksempler på.

I vores interview med de fem ledere var der særligt fem hovedpointer, som stak ud, når det handler om at etablere og drive succesfulde partnerskaber, som andre organisationer kan lære fra og anvende i arbejdet med nye eller eksisterende partnerskaber.

1. Gensidig respekt er afgørende før, under og efter

2. Det lokale element skal tænkes ind fra start

3. Man skal turde at miste kontrollen og vinde mere sammen

4. Strukturér processen grundigt før I går i gang

5. Hav tålmodighed undervejs – gode ting tager tid

De fem anbefalinger giver god mening i sig selv, men det er på sin plads at uddybe hver anbefaling en smule med udgangspunkt i de fem lederes citater fra vores podcastinterview.