timeline

timeline

Konsulenter: Organisationer skal undgå hykleri i den bæredygtige kommunikation

blog, News, timeline
featured image

Udgivet på Altinget.dk her.

Af Lasse Alfastsen og Jesper Mørk
Henholdsvis ejer af Bæredygtig Kommunikation og ejer af Krydsfeldt

Den bæredygtige dagsorden er blevet et vilkår, som gør sig gældende for både små, mellemstore og store organisationer på tværs af sektorer og kompetencer.

Som konsekvens efterspørger flere og flere danske virksomheder og organisationer kommunikationsrådgivning om bæredygtighed og hjælp til at eksekvere kommunikation om bæredygtige strategier.

Samfundskontrakten og de svære dilemmaer
Man taler populært om ”en samfundskontrakt” mellem virksomhed og det omkringliggende samfund. Men for mange virksomheder og organisationer kan det være svært at orientere sig i den grønne bæredygtighedsjungle, når det kommer til at fortælle omverdenen, hvordan den pågældende organisation ser verden.

Hvad og hvordan skal man kommunikere? Hvem er interesseret i at høre om grønne tiltag i en malervirksomhed eller en ngo, der arbejder med reduktion af madspild? Og hvornår kan vi melde noget ud, uden at vi risikerer en mindre shitstorm?

Dilemmaerne er mange for en virksomhed, der ønsker at sætte en dagsorden, og man skal tænke sig godt om og gøre det på den rigtige måde på rette tidspunkt.

Der findes dog gode svar på disse velmenende spørgsmål, og mange af dem kan spejles op imod fem grundlæggende læresætninger om bæredygtig kommunikation.

Hav en holdning til dét samfund, I er en del af
I dag er det ikke nok for en organisation at gøre en minimal indsats ved at forsøge at risikominimere og blot overholde minimumsstandarder, når det for eksempel kommer til klima og miljø.

Det opnår man hverken legitimitet, en styrket markedsposition eller en såkaldt ”license to operate” fra omverdenens side af. Forbrugerne og medarbejderne ønsker at købe ind og ansættes hos en virksomhed, der gør noget ekstra.

En virksomhed, der har en holdning til samfundet, og som frivilligt ønsker at gå forrest og forandre samfundet til det bedre.

I skal turde at være sårbare og sætte en retning
Start med at erkende, at I som virksomhed har et ansvar, og at I ønsker at skubbe samfundet i en bestemt retning, men at I ikke nødvendigvis har alle svarene nu og her.

I 2019 har flere af de store danske virksomhedskoryfæer stået i kø for at melde deres CO2-reduktionsmål ud, uden at de har alle konkrete løsninger på plads. De har fået meget lidt kritik om hykleri, opportunisme og greenwashing, i forhold ti hvad man måske kunne forvente.

Grunden til dette er blandt andet, at de er ærlige om intentionen og viljen bag at gøre noget godt med deres forretning.

Samtidig fremstår de gennemsigtige og troværdige ved at melde klart ud i forhold til deres manglende løsninger nu og her. Juryen er stadig ude, men de er kommet godt fra start.

Handling først, kommunikation senere
God kommunikation handler grundlæggende om at skabe en troværdig og værdiskabende forbindelse mellem handling og fortælling.

Men for overhovedet at kunne kommunikere til omverdenen er det vigtigt, at man som organisation handler. En virksomhed skal handle reelt og autentisk og være tro mod sin samfundsvision og sine værdier.

Handling indadtil går nemlig altid forud for fortælling udadtil. På den måde skaber man en bund af troværdighed, som man kan bygge kommunikationen op fra, når man er klar til det.

Styrk bæredygtighedsfortællingen via jeres kerneforretning
Kerneforretning og bæredygtighed skal gå hånd i hånd. Det gælder både i forretningsudviklingen og i kommunikationen.

Det er afgørende at sikre et brandmatch og en tydelig sammenhæng mellem virksomhedens formål og dens bæredygtige tiltag. Man skal for alt i verden undgå at koble bæredygtighed som en løsrevet tilføjelse på sin virksomhed, fordi man har svært ved at identificere en stærk og oplagt kobling.

Som trykkerivirksomhed er det for eksempel mindre relevant at koble kommunikationen op på reduktion af sult i tredjeverdenslande, mens spørgsmålet om klima, bæredygtig energi og genanvendelse af materialer er helt oplagt at tage fat på.

Find jeres egen stemme i koret
Der er unægtelig meget snak om bæredygtighed, verdensmål og samfundsansvar lige nu, og det kan være svært at finde sin egen stemme i koret af stærke ambitioner for verdens fremtid. Derfor er det afgørende som virksomhed at finde sin egen måde at fortælle sin historie på.

Tal med, men tag udgangspunkt i, hvem og hvad I er, og hvorfor I eksisterer. Offentligheden, forbrugere og potentielle medarbejdere har efterhånden oparbejdet et fintunet “bullshit-filter”. De er simpelthen blevet skarpere til at gennemskue tom snak.

Så sørg for at have noget på hjerte, og fortæl jeres historie på en autentisk måde. Det kan synes svært, men det er det ikke nødvendigvis, når blot I har været igennem de fire læresætninger ovenfor. Har I noget på hjerte, vil man kunne mærke det, når I åbner munden.

Vores fem grundlæggende læresætninger skal ses i en sammenhæng, og de virker klart bedst, hvis de arbejder i forlængelse af hinanden.

Kun på denne måde styrker kommunikationen forretningen og jeres bæredygtige bidrag, som har til formål at bidrage positivt til verden med udgangspunkt i jeres unikke tilgang. Det er vores vigtigste pointe: Skab sammenhæng mellem dét, I tænker; dét, I gør og dét, I siger. Det er kernen i bæredygtig kommunikation.

Debat: Mindre snak og mere aktion på verdensmålene i små og mellemstore organisationer

blog, News, timeline
featured image

Udgivet på Altinget.dk her.

Af Jesper Mørk og Lasse Alfastsen
Hhv. Stifter af Krydsfeldt og social iværksætter samt ejer af Bæredygtig Kommunikation

Det er en fantastisk positiv udvikling, at vi lige nu ser et væld af små og mellemstore organisationer og virksomheder (SMV’er), som insisterer på at spille en rolle i den bæredygtige omstilling.

Med Verdensmålene er der fremvokset et nyt fælles sprog, som muliggør nye handlingsfællesskaber og forandringsmuligheder.

SMV’erne ønsker nemlig at bidrage til den bæredygtige omstilling ved at adressere de mange udfordringer, vores samfund står overfor. Det ligger i deres DNA og i kerneforretningen. Og nu da der med Verdensmålene og klimakrisen er kommet så stort fokus på verdens udfordringer, er det vores fælles ansvar at finde løsninger på problemerne.

Men nu har vi efterhånden talt om Verdensmål og forandring længe nok. Det er på tide, at vi fokuserer på, hvordan gode intentioner bliver til god praksis. Der har været så uendeligt mange skåltaler, og nu er champagnen altså drukket.

Nu er det tid til at fjerne champagneglassene og i stedet lægge konkrete løsninger på bordet med udgangspunkt i konkrete opgaver, som SMV’erne kan føre ud i livet. Derfor kommer vi her med tre konkrete opgaver, man som SMV kan starte på allerede i dag.

Find sammenhænge
Virksomheder skal først sætte sig ind i indholdet af de 17 verdensmål og finde konkrete sammenhænge mellem problemerne og virksomhedens arbejde.

Det kan både vedrøre det, virksomheden gør i forvejen, og det virksomheden kunne gøre i fremtiden. Sæt ord på og dokumentér de tanker, I har gjort jer.

Sådan får I etableret et fundament at tale ud fra, når snakken falder på Verdensmålene. På den måde bliver I skarpere på, hvordan I skal forholde jer og handle på udfordringerne med udgangspunkt i jeres organisation og jeres forretning.

Spørg jer selv: Hvordan skal vores virksomhed konkret bidrage til den bæredygtige omstilling med udgangspunkt i vores styrkepositioner? 

Skaf et blik udefra
Med en bedre idé om, hvilken berøring virksomheden har, eller kunne have med Verdensmålene, er det vigtigt med et blik udefra. I Verdensmålene ligger en grundlæggende idé om dialog og samskabelse af løsninger.

Derfor skal I ikke arbejde med Verdensmålene i en osteklokke. Find en civilsamfundsorganisation, I har tillid til, og bed om sparring på jeres tanker.

De kan hjælpe jer med at sætte baren det rigtige sted og se mulighederne i arbejdet med Verdensmålene. Det kan desuden meget vel være første vigtige skridt på vejen mod et værdifuldt partnerskab.

Spørg jer selv: Hvilke spørgsmål står vi med, og hvem kan tænkes at have svarene?

Integrer Verdensmålene
Endelig skal Verdensmålene integreres i virksomheden. Det er også en kendt sang fra eksperterne. Men hvordan og hvor?

Svaret er der, hvor udviklingen af produkter, services eller forretningen foregår. I kernen af jeres forretning. Den bedste måde at få Verdensmålene ind i forretningen er gennem forretningsudvikling.

Så undersøg, om et verdensmål kan danne udgangspunkt for et nyt forretningsområde eller kan udvide jeres marked på anden måde.

Spørg jer selv: Hvordan kan vi udvikle vores portefølje med udgangspunkt i et eller flere verdensmål? Det er ikke så svært, som det af mange bliver gjort til.

Sæt chamgpagneglasset fra jer, læg skåltalerne i skuffen og begynd arbejdet med de tre opgaver, vi skitserer her. Så er I godt på vej mod fremtiden, og de næste skridt viser sig naturligt herfra.

Debat: Ngo’er skal være de fedeste at samarbejde med, hvis et partnerskab skal fungere

blog, News, timeline
featured image

Udgivet på Altinget.dk her.

Af Jesper Mørk
Stifter af Krydsfeldt

Partnerskaber mellem virksomheder og ngo’er er i disse år inde i en rivende udvikling. Både fokus og interessenter stiger støt, og udviklingen vil med al sandsynlighed fortsætte de næste år grundet den stærke forankring i FN’s 17 verdensmål.

Men hvordan ser fremtiden for partnerskaberne mellem virksomheder og ngo’er ud mere konkret? Det har jeg nogle bud på.

Der kommer ikke penge på bordet til at starte med
Vi ser for tiden at store virksomheder samarbejder med relativt små ngo’er. Det gør de for at øve stor indflydelse på samarbejdet, og fordi brandingudbyttet ikke er væsentligt større ved at samarbejde med en stor ngo.

Eksempler er LB Forsikring & Lær for livet, Netto & Fødevarebanken og Berendsen & I Tråd Med Verden. Det kommer til at fylde endnu mere i fremtiden.

Vi vil endda nok komme til at se virksomheder etablere deres egne “ngo’er”, fordi det igen giver mulighed for større indflydelse. Et eksempel på den løsning er Grundfos’ Water2Life-projekt.

Det kan sagtens vise sig at være en bedre investering end at kaste en masse penge efter en ngo, som alligevel ikke er dygtig til at samarbejde.

Det giver meget lidt mening for virksomheder at møde op med mange tusinde kroner til det første møde med en ngo. Dog er det alligevel det, ngo’erne vidt og bredt håber på, og netop dette manglende interessefællesskab truer med at gøre ngo’erne svære at samarbejde meningsfuldt med.

Virksomhederne er vejen til ekspertise 
Læg dertil, at de 50.000 kroner, virksomhederne i bedste fald vil donere som indledning til et samarbejde, betyder meget lidt for ngo’erne, som reelt har brug for millioner af kroner til at gøre den forskel, de er sat i verden for.

Derfor siger jeg: Søg millionerne hos fondene, og søg i stedet ekspertisen og handlekraften hos virksomhederne. Den model vil i fremtiden have langt større gang på jord.

Mere sandsynligt er det, at der kan opnås enighed om, at virksomheder donerer et årsværk i form af en medarbejder, som bliver dedikeret til det projekt, ngo’en og virksomheden bliver enige om at føre ud i livet. Med denne model bliver virksomhedens kompetencer virkelig integreret i samarbejdet, samtidig med at ngo’en får øget sin kapacitet, som i høj grad er en central udfordring for mange ngo’er. Tænk kapacitet over likvider.

Ngo’er kan undværes
Sandheden er, at ngo’er mange gange kan undværes i samarbejder for en bedre verden. Hvis ikke ngo’en er en særlig god samarbejdspartner og kan give adgang til særlig impact, udbredelse og co-branding, kan virksomheder faktisk gøre meget selv.

Derfor kommer vi også til at se flere eksempler på, at virksomheder går sammen med andre virksomheder og sætter tryk på eksempelvis den grønne omstilling. Historien er god, selvom en ngo ikke ratificerer projektet, som de to virksomheder engagerer sig i.

Min anbefaling til virksomhederne er at overveje, hvem de får mest ud af at samarbejde med, når det kommer til samfundets udfordringer. Og for ngo’erne er anbefalingen at sørge for at gøre sig uundværlige og særligt interessante for virksomheder at samarbejde med.

Den bedste mulighed, ngo’erne har, er at være virkelig gode samarbejdspartnere. Det skal være særligt værdifuldt og interessant at mødes og være i dialog med ngo’erne. Ellers lader virksomhederne være.

Ngo’er skal være fede at arbejde med
Derfor vil jeg gentage det, jeg har sagt før: Det vigtigste konkurrenceparameter ngo’erne imellem er, hvor fede de er at samarbejde med.

Hvordan går I til samarbejdet på en måde, som gør, at virksomhederne for alt i verden ikke vil lade jer slippe fra dem? Det er det spørgsmål, ngo’er bliver nødt til at stille sig selv og finde gode svar på for at blive relevante at samarbejde med i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at der kan skabes værdi i partnerskaber mellem virksomheder og ngo’er. For begge sider af bordet.

Den traditionelle tilgang kommer dog ikke til at skabe de eftertragtede resultater i fremtiden. Umiddelbart ligger den herved største risiko, men også mulighed, hos ngo’erne, som jeg derfor her appellerer til: Sørg nu for at lægge om i tide og blive de absolut fedeste at samarbejde med!

Debat: Partnerskaber på tværs af sektorer er altafgørende for en bæredygtig fremtid

blog, News, timeline
featured image

Udgivet på Altinget.dk her.

Af Lasse Alfastsen, Mie Brandstrup og Jesper Mørk
Hhv. social iværksætter og ejer af Bæredygtig Kommunikation, journalist og ejer af Genlyd, og krydsfeltskonsulent og ejer af Krydsfeldt.

Virksomheder og organisationer står over for et valg: Business as usual eller en ny vision for verden. Sammen repræsenterer de håbet om en bæredygtig verden frem mod og efter 2030. Én ting er dog sikkert: Vi når kun derhen, hvis vi står sammen og handler i fællesskab.

Derfor er verdensmål nr. 17 “Partnerskaber for handling” altafgørende. Det er kun muligt at sætte tilstrækkeligt tryk på den bæredygtige omstilling, hvis vi gør det sammen. På tværs af sektorer, særinteresser og politiske skel.

Fem ledere udtaler sig om succesfulde partnerskaber
Men hvordan skaber man værdifulde partnerskaber, der reelt bidrager til den bæredygtige omstilling? Og hvordan sikrer man et effektivt samarbejde som privat virksomhed og civilsamfundsorganisation?

Dét satte vi os for at undersøge under årets Folkemøde på Bornholm, der for første gang havde verdensmålene som hovedtema, ved at podcast-interviewe ledere fra fem store virksomheder og organisationer.

Fem aktører, der fylder meget i deres felt, og som hver især har stor indflydelse på, hvordan Danmark bidrager til at indfri verdensmålene i det næste årti. De fem virksomheder/organisationer er Care Danmark, Ørsted, Globalt Fokus, Netto og Dansk Industri.

Store muligheder og mange udfordringer i partnerskaber
Man kan opsummere behovet for og mulighederne ved partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og private virksomheder som en tvingende nødvendig handling og en potentiel værdifuld strategisk mulighed.

Det er både ledere, eksperter og medarbejdere som oftest enige om. Men til trods for den potentielt store værdi som et strategisk og effektivt koordineret partnerskab på tværs af sektorer kan skabe, er der mange bump på vejen.

Alt for ofte ender partnerskaber, før de for alvor kommer i gang. Dermed risikerer begge parter at spilde en masse ressourcer, som kunne være brugt anderledes.

Og selvom de involverede medarbejdere ofte gennemgår en værdifuld læringsproces, er ingen tjent med udsigtsløse partnerskabsmodeller – slet ikke hvis de kunne være undgået.

Så hvordan sætter man ind over for disse udfordringer, og hvad er de rigtige løsninger, der sikrer, at ressourcerne bliver brugt effektivt, og at begge parter får noget ud af partnerskabet

Mange af de samme udfordringer går igen
Der er flere forskellige grunde til, at tværsektorielle partnerskaber ikke lever op til sit potentiale. Historien har det som bekendt med at gentage sig, og det er ofte mange af de samme udfordringer, der går igen.

Manglende rammesætning og forventningsafstemning om partnerskabet er ofte kilde til, at partnerskaber mislykkes. Det samme gælder for de to sektorers forskellige styringsmekanismer og sprog, som ikke altid supplerer hinanden optimalt.

Samtidig oplever de involverede også, at man ikke i tilstrækkelig grad forstår hinandens organisationer undervejs i forløbet og derfor kolliderer.

Men der er også mange partnerskaber mellem forskelligartede aktører, der lykkes. Dét er de fem organisationer/virksomheder, vi har interviewet, gode eksempler på.

I vores interview med de fem ledere var der særligt fem hovedpointer, som stak ud, når det handler om at etablere og drive succesfulde partnerskaber, som andre organisationer kan lære fra og anvende i arbejdet med nye eller eksisterende partnerskaber.

1. Gensidig respekt er afgørende før, under og efter

2. Det lokale element skal tænkes ind fra start

3. Man skal turde at miste kontrollen og vinde mere sammen

4. Strukturér processen grundigt før I går i gang

5. Hav tålmodighed undervejs – gode ting tager tid

De fem anbefalinger giver god mening i sig selv, men det er på sin plads at uddybe hver anbefaling en smule med udgangspunkt i de fem lederes citater fra vores podcastinterview.

Hvordan får man mere ud af sit partnerskab?

blog, News, timeline
featured image

Mange partnerskaber resulterer ikke i den ønskede værdi. Det kan blandt andet have at gøre med tid, ressourcer, processer og innovation. For at få mere ud af sine partnerskaber anbefaler jeg to ting.

  1. For det første bør man se på processerne omkring partnerskabet. Mødes I på den rigtige måde? Møder I op forberedt? Hvem er det, der mødes? Ofte kan alsidighed i dialogen, være med til at skabe og vedligeholde energien. Det må ikke være de samme mennesker, som mødes i det samme rum og drikker den samme kaffe gang på gang. Der skal alsidighed til for at skabe energi og kreativitet i partnerskaber, og derigennem kontinuerlig værdiskabelse.
  2. For det andet bør man tage et statustjek på sine partnerskaber efter et års tid. Den dybe tallerken skal ikke genopfindes, men måske skal der nye idéer til at forløse det potentiale, der ligger foran jer. Her kan det være gavnligt med et frisk blik udefra, som upartisk kan stille spørgsmål til det, I gør, og komme med forslag til, hvordan begge parter kan få endnu mere ud af samarbejdet ved at justere på samarbejdets metode og indhold.

Med et friskt blik på processen omkring partnerskabet samt partnerskabets metode og indhold kan begge parter få mere ud af det partnerskab, de har kæmpet for at indgå. Værdi fra dag 1 lægger fundamentet. Værdi i år 2 skabes successen.

Hvordan skaber man værdi i partnerskaber?

blog, News, timeline
featured image

Værdi skaber man ved både at give og at modtage. Det er en interaktion, hvor den, der tør give mest, også får mest. Dermed ikke sagt at man skal sælge ud eller glemme sine egne behov, men ikke desto mindre skal der mere til end kun at have øje for egen potentiel vinding.

Partnerskaber skal ses som en lang rejse, hvor man sammen forfølger et fælles mål. Men for at nå langt på rejsen sammen, skal der både skabes værdi fra start, undervejs og på lang sigt. Derfor skal der også skabes værdi fra dag 1, mens man er i gang med at lære hinanden at kende. Det kan for eksempel gøres ved at arbejde med forsamarbejdsaktiviteter eller ved at arbejde med en prøveperiode for samarbejdet.

Grundlæggende foregår værdiskabelse i partnerskaber i en vekselvirkning mellem den store vision for samarbejdet og mulighedsrummet her og nu. Gode partnerskaber har en stor vision og et ambitiøst mål, og formår at kombinere den med konkrete, materielle nedslag, som giver mening her og nu, og som bærer vidnesbyrd om den rejse, man er på sammen i partnerskabet.

Hvilke udfordringer er der ved partnerskaber?

blog, News, timeline
featured image

Der er ikke noget ”bare”, når det kommer til partnerskaber. Ikke desto mindre er der store muligheder for de virksomheder og NGO’er, som sætter sig for at være de bedste at være i dialog og partnerskab med.

Partnerskaber er ofte svære at indgå og vedligeholde. Parterne har forskellige måder at arbejde på, og er ofte ikke tilstrækkelig åbne omkring deres interesse i partnerskabet eller deres forventninger til modparten. Det er uhensigtsmæssigt, for det gode partnerskab bygger på tillid og en god forventningsafstemning, som er umulige at opnå uden åbenhed.

Dertil kommer det ofte skæve magtforhold, der er, når NGO og virksomhed mødes, hvor NGO’en let kan komme til at ligge under for det store pres, der er på dem for at lande et samarbejde med den givne virksomhed. Igen er åbenhed om behov og interesser den bedste metode til at nivellere magtforholdet og opbygge tillid.

Endelig ser man ofte virksomheder og NGO’er gå til partnerskabsdialoger med en meget snæver dagsorden. For eksempel tænker virksomheden kun på at skabe den ønskede branding og organisationen kun på at modtage en donation. Problemet med det snævre perspektiv er, at det kan fungere som en spændetrøje for dialogen. En bestemt branding og en stor donation er svære mål at opnå på kort sigt. Derfor kommer man i dialogen kun til at se mod horisonten, og det man gerne vil opnå på lang sigt. Det bliver med andre ord svært at gøre noget her og nu.

Derfor er min anbefaling, at man udvider sin horisont og sætter flere bundlinjer i spil, så noget kan opnås nu og andet senere. Sådan bliver det langt nemmere at opbygge tillid og forventningsafstemme og dermed også at nå frem til det store mål senere i partnerskabet.

Og så skal man være opmærksom på, at det at arbejde med partnerskaber er et spørgsmål om godt håndværk. Man må gøre sig umage, dedikere tid til at være omhyggelig og kontinuerligt udvikle sine færdigheder.

Hvordan kommer man i gang med partnerskaber?

blog, News, timeline
featured image

“Satspuljen er begravet” og vi skal finde nye veje. De tre vigtigste elementer for at komme i gang med at arbejde med partnerskaber er at man:

  1. Gør sig klart hvad man ønsker at opnå med partnerskaberne
  2. Afgør hvordan man vil gå til processen mellem kontakt og kontrakt
  3. Identificerer dem man vil tale med om et eventuelt samarbejde

Alle tre elementer er overkommelige. Dog bliver de negligeret af mange, som derfor kommer skidt fra start med deres partnerskaber.

1. Gør jer klart hvad I ønsker at opnå med partnerskaberne
For at afklare, hvad man vil opnå med partnerskaberne, bør man starte med at afholde en intern workshop. Her skal I liste alle de ting, der får jer til at lykkes som organisation eller virksomhed, såsom overskud, stolthed, hjælp, effektivitet, innovation, identifikation. Herefter skal de prioriteres og tages med til dialogerne med den potentielle partner.

2. Afgør hvordan I vil gå til processen mellem kontakt og kontrakt
Dem som skal tage del i dialogen og samarbejdet, bør sætte sig sammen og diskutere, hvad de vil gøre for, at bliver en god og værdifuld dialog. Der skal tages stilling til, hvordan man vil gå til møderne, hvordan man forestiller sig processen forløbe, samt afdække hvad der konkret kan gøres for at opbygge tillid og afstemme forventninger. Det skal være en god oplevelse, at lære hinanden at kende. Det er et spørgsmål om godt håndværk.

3. Identificer dem I vil tale med om et eventuelt samarbejde
Endelig skal man screene markedet for at identificere potentielle samarbejdspartnere. Man skal ikke blot gå til top of mind-virksomheder og -organisationer. I skal gøre det klogere! Se på deres historik, deres nøgletal og på matchet mellem jeres og deres profil og værdier. Og brug derefter den fornødne tid på at analysere den bedste indgangsvinkel for at opnå jeres mål med dialogen.

Start med de tre skridt. Så kommer I godt i gang med at arbejde med partnerskaber.

Hvorfor arbejde med partnerskaber?

blog, News, timeline
featured image

De udfordringer, vi som samfund står overfor, bliver stadig mere komplekse. Klimaforandringer, migrationsstrømme, ulighed og polarisering er problemer, som ikke kan løses af én person, én organisation, én virksomhed eller ét land. Dertil kommer de støt stigende forventninger til civilsamfundet og erhvervslivet om at tage medansvar og finde løsninger på problemerne.

Men hvordan? Det kan være svært at svare på for den enkelte. Derfor har de brug for hinanden – organisationerne og virksomhederne – for når de arbejder sammen i partnerskaber er de rette ressourcer og incitamenter til stede til at finde løsninger, der kan gøre den nødvendige forskel for verden.

Derudover bør organisationer og virksomheder arbejde med partnerskaber, fordi de derigennem kan få dækket centrale behov samt udvide den platform, de arbejder ud fra. Partnerskaber kan bidrage til et eller flere af de elementer, der skal til for, at man som organisation eller virksomhed lykkes.

For begge typer aktør gælder, at de skal skabe økonomisk værdi, kontinuerligt udvikle produkter eller ydelser, retfærdiggøre deres valg overfor stakeholders, positionere sig i offentlighedens bevidsthed, skabe intern identifikation, tiltrække og fastholde medarbejdere samt løbende opkvalificere deres kompetencer.

Sættes disse bundlinjer i spil i en partnerskabsdialog, er der god chance for, at partnerne kan opnå mere sammen, end de kan hver for sig. Derfor skal man arbejde med partnerskaber.