Blog

Blog

Debat: Ngo’er skal være de fedeste at samarbejde med, hvis et partnerskab skal fungere

blog, News, timeline
featured image

Udgivet på Altinget.dk her.

Af Jesper Mørk
Stifter af Krydsfeldt

Partnerskaber mellem virksomheder og ngo’er er i disse år inde i en rivende udvikling. Både fokus og interessenter stiger støt, og udviklingen vil med al sandsynlighed fortsætte de næste år grundet den stærke forankring i FN’s 17 verdensmål.

Men hvordan ser fremtiden for partnerskaberne mellem virksomheder og ngo’er ud mere konkret? Det har jeg nogle bud på.

Der kommer ikke penge på bordet til at starte med
Vi ser for tiden at store virksomheder samarbejder med relativt små ngo’er. Det gør de for at øve stor indflydelse på samarbejdet, og fordi brandingudbyttet ikke er væsentligt større ved at samarbejde med en stor ngo.

Eksempler er LB Forsikring & Lær for livet, Netto & Fødevarebanken og Berendsen & I Tråd Med Verden. Det kommer til at fylde endnu mere i fremtiden.

Vi vil endda nok komme til at se virksomheder etablere deres egne “ngo’er”, fordi det igen giver mulighed for større indflydelse. Et eksempel på den løsning er Grundfos’ Water2Life-projekt.

Det kan sagtens vise sig at være en bedre investering end at kaste en masse penge efter en ngo, som alligevel ikke er dygtig til at samarbejde.

Det giver meget lidt mening for virksomheder at møde op med mange tusinde kroner til det første møde med en ngo. Dog er det alligevel det, ngo’erne vidt og bredt håber på, og netop dette manglende interessefællesskab truer med at gøre ngo’erne svære at samarbejde meningsfuldt med.

Virksomhederne er vejen til ekspertise 
Læg dertil, at de 50.000 kroner, virksomhederne i bedste fald vil donere som indledning til et samarbejde, betyder meget lidt for ngo’erne, som reelt har brug for millioner af kroner til at gøre den forskel, de er sat i verden for.

Derfor siger jeg: Søg millionerne hos fondene, og søg i stedet ekspertisen og handlekraften hos virksomhederne. Den model vil i fremtiden have langt større gang på jord.

Mere sandsynligt er det, at der kan opnås enighed om, at virksomheder donerer et årsværk i form af en medarbejder, som bliver dedikeret til det projekt, ngo’en og virksomheden bliver enige om at føre ud i livet. Med denne model bliver virksomhedens kompetencer virkelig integreret i samarbejdet, samtidig med at ngo’en får øget sin kapacitet, som i høj grad er en central udfordring for mange ngo’er. Tænk kapacitet over likvider.

Ngo’er kan undværes
Sandheden er, at ngo’er mange gange kan undværes i samarbejder for en bedre verden. Hvis ikke ngo’en er en særlig god samarbejdspartner og kan give adgang til særlig impact, udbredelse og co-branding, kan virksomheder faktisk gøre meget selv.

Derfor kommer vi også til at se flere eksempler på, at virksomheder går sammen med andre virksomheder og sætter tryk på eksempelvis den grønne omstilling. Historien er god, selvom en ngo ikke ratificerer projektet, som de to virksomheder engagerer sig i.

Min anbefaling til virksomhederne er at overveje, hvem de får mest ud af at samarbejde med, når det kommer til samfundets udfordringer. Og for ngo’erne er anbefalingen at sørge for at gøre sig uundværlige og særligt interessante for virksomheder at samarbejde med.

Den bedste mulighed, ngo’erne har, er at være virkelig gode samarbejdspartnere. Det skal være særligt værdifuldt og interessant at mødes og være i dialog med ngo’erne. Ellers lader virksomhederne være.

Ngo’er skal være fede at arbejde med
Derfor vil jeg gentage det, jeg har sagt før: Det vigtigste konkurrenceparameter ngo’erne imellem er, hvor fede de er at samarbejde med.

Hvordan går I til samarbejdet på en måde, som gør, at virksomhederne for alt i verden ikke vil lade jer slippe fra dem? Det er det spørgsmål, ngo’er bliver nødt til at stille sig selv og finde gode svar på for at blive relevante at samarbejde med i fremtiden.

Der er ingen tvivl om, at der kan skabes værdi i partnerskaber mellem virksomheder og ngo’er. For begge sider af bordet.

Den traditionelle tilgang kommer dog ikke til at skabe de eftertragtede resultater i fremtiden. Umiddelbart ligger den herved største risiko, men også mulighed, hos ngo’erne, som jeg derfor her appellerer til: Sørg nu for at lægge om i tide og blive de absolut fedeste at samarbejde med!